Allerød Gymnasium kunne på første skoledag torsdag den 11. august byde velkommen til 245 nye 1.g’ere. Hovedparten kom fra Allerød, men der var også mange fra Farum, Slangerup, Lynge, Birkerød og Hillerød. På trods af at størstedelen af de nye elever kendte en eller flere andre nystartende, emmede der en aura af nervøsitet i Badekarret, der er skolens fællesrum. Heldigvis var der spækket med en væld af tutorer, de ældre elever fra 2. og 3. g, der frivilligt har påtaget sig rollen som medansvarlig for introduktionsforløbet. Rektor Kirsten Schiellerup tog på vanlig vis godt imod de mange nye unge og forvissede dem om, at de nye elever stod over for en større introprogram, der nok skulle sørge for, at eleverne hurtigt kommmer til at lære hinanden noget bedre at kende.
Og der er da heller ikke tvivl om, at der de næste to uger venter 1.g’erne en lang række oplevelser, oplyser uddannelsesleder på Allerød Gymnasium, Bo Vølund.
Udover at skulle begynde at snuse til rollen som gymnasieelever med lektier og afleveringer ved siden af undervisningen, så skal der nåes en to-dages hyttetur, møde med studievejlederne, diverse introaktiviteter i stil med squaredance og orienteringsløb afsluttende med velkomstfesten næste fredag. Som noget ny i år indledes ligeldes et PROJEKT GOD START, der har til hensigt at skærpe fokus på klassekulturen. Tutorerne fylder således mere i årets introprogram, hvor der bl.a. indføres makkerordninger, der bl.a. vil sørge for alle nystartede elever bliver fulgt tæt i studiestarten – det være sig såvel socialt som fagligt.
Dernæst starter dagligdagen for alvor, og så skal de unge i gang med at få styr på begreber som studieretninger, almen studieforberedelse samt forkortelser som NV, AP etc. Det skal nok blive spændende og udfordrende.

