AG deltog i valggalla

Mere end 1800 gæster deltog i DR’s store valggalla – demokratiets aften – i Koncerthuset tirsdag den 13/9. Fra hver af landets kommuner 98 kommuner var der inviteret 10 deltagere samt borgmestre. Allerød Gymnasium hvade været så heldig at få del i billetterne og kunne derfor sammen med borgmester Erik lund invitere 2 elever med. Elevrådsformand Maja Curth, 3k og Kristian Selch Larsen, 3r deltog og fik dermed adgang til en stor oplevelse. Arrangementet startede allerede kl. 16.30, hvor eleverne deltog i spisning. Forinden var Kristian Selch Larsen blevet inviteret af DR’s journalist, Vicki Therkildsen, til DR Update.

Udover de mange besøgende fra landers kommuner, var Koncerthuset også fyldt med tidligere statsministre, ministre, partilederes familier og andre, der tager del i den offentlige debat. Endelig var ca. 400 af de såkaldte tvivlere blevet inviteret til det store gallaarrangement.Det var DR’s ankermand Kim Bildsøe Lassen, der styrede slaget, hvor bølgerne om sundhedspolitikken især gik højt.
Det var således en stor succes, at DR havde valgt at skifte det traditionelle TV-studie ud med de meget flotte rammer i Koncerthuset. Hvad resultatet blev af den store debat, var straks mere usikkert. De deltagende elever samt borgmesteren fra Allerød bredte sig over det politiske spektrum, hvorfor et klart svar ikke fremgik, hvorvidt blå eller rød blok gjorde det bedst.
Kristian Selch Larsen tog billeder og blev selv foreviget undervejs.

 

Der er lukket for kommentarer.