Gertrud Dam-Dalgeir, 3x var udtaget til at følge med vores fysiklærer Thomas Stibius Jensen på forskningstur sammen med RISØ til DESY I Hamborg d. 17. November 2010.
DESY –Deutsches Elektronen Synchrotron er et forskningscenter i udkanten afHamborg. Thomas Stibius Jensen er tidligere ansat på Risø, men stadig tilknyttet forskningscenteret. Med på turen var også Professor Niels Hessel Andersen og ph.d. studerende Rasmus Toft-Petersen. De arbejder i afdelingen for materialeforskning (AFM) på forskningscenter Risø DTU. De har specialiseret sig i undersøgelser af materialer, såsom høj-temperatur superledere og eksotiskemagnetiske materialer, ved brug af neutronspredning og synkrotronrøntgenspredning. Disse neutron og synkrotroneksperimenter kan ikke foretages i Danmark, men må foregå på store eksperimentelle faciliteter i udlandet – bl.a. Deutches Synchrotron i Hamborg, som Gertrud skulle ned og se.
Her skriver Gertrud lidt om sine oplevelser:
På DESY mødte jeg Martin von Zimmerman, der er instrumentansvarlig for BW5, det instrument vi brugte til eksperimentet. Han forklarede mig en masse interessante ting, og viste mig rundt på DESY. Han viste mig bl.a. deres nye partikelaccelerator Petra og fortalte mig om den nye lineære partikelaccelerator XFEL.
Helt grundlæggende har man på DESY en partikelaccelerator, hvor positroner bliver sendt rundt i en ring. Inden i ringen er der næsten fuldkommet vakuum, så positronere ikke bliver bremset. De små ladede partikler bliver af bøjet af et magnetfelt, og bliver her medaccelereret. For hver gang de bliver accelereret, udsender de elektromagnetiskebølger i form af røntgenstråling. Det er den stråling, man udnytter til at undersøge krystallerne.
Vi havde to krystaller med ned til Hamborg, som vi undersøgte ved at se, hvordan røntgenstrålingen blev spredt af krystallerne. Ved at variere temperaturen og styrken i magnetfeltet omkring krystallen, kan man se, hvordan atomstrukturen ændrer sig under de forskellige fysiske forhold. Krystallen nedsænkede vi i en storgrøn beholder, der inde findes flydende helium, der ved sit kogepunkt har temperaturen 4 kelvin! Helium bliver altså brugt til at nedkølekrystallen.
I praksis er det ret nemt at ændre på temperaturen og magnetfeltet, da det meste bliver styret elektronisk. Ved at skrive kommandoerne ind på en computer, styrede vi instrumentet – så det var ganske let! På den samme computer kom dataene fra eksperimentet løbende tikkende ind, også gik det meste af tiden ellers med at plotte data op – en beskæftigelse, der godt kunne virke lidt langtrukken for en gæst som mig i det lange løb.
Men alt i alt har det været en rigtig fin tur, og jeg har lært en masse!
Gertrud, 3x.
