Bygninger og lokaler

Skolen lokaler er grupperet omkring et samlingsområde, der fungerer som kantine/opholdsrum.

Herudfra stråler 4 fløje ud, der bruges til:

  • Administration
  • Musikundervisning (2 klasselokaler)
  • Undervisning i naturvidenskabelige fag (6 klasselokaler)
  • Undervisning i andre fag (21 klasselokaler)

De 21 klasseværelser er placeret i tre ”fingre” á 6 klasselokaler samt en ”finger” med 3 klasselokaler samt et billedkunstlokale og 2 studievejlederkontorer.

Skolen rummer faglokaler til flg. fag: biologi, fysik, kemi, samfundsfag, geografi, tysk, billedkunst og oldtidskundskab.

Alle stamklasser har som udgangspunkt et fast klasselokale, som de beholder i alle tre gymnasieår.

Skolen rummer ingen deciderede grupperum, men de meget brede og lyse gange bruges ofte til gruppearbejder. Gangene er indrettede til formålet.

Skolen råder over et studiecenter med bibliotekarbetjent bibliotek, ca. 20 elevarbejdspladser med computeradgang, og blødere møbler.

Skolen har egen idrætshal med tilhørende boldbaner og andre udendørsfaciliteter til idræt.

Skolen har egen privatdrevet kantine, hvor elever og lærere kan bestille hjemmelavet mad samt drikkevarer.

Skolen kan nås med offentlige transportmidler, idet der er busforbindelser til lokalområderne samt til Allerød station

Skolen har ikke faciliteter til opbevaring af elevernes madpakker.

Skolen har elevskabe.

Der er lukket for kommentarer.