EP-kandidater gæstede gymnasiet

Torsdag i uge 17 afholdt Allerød Gymnasium et fællestimearrangement for hele skolen i anledning af det forstående valg til Europaparlamentet den 7 juni 2009. En række kandidater til EU-parlamentet lagde vejen forbi og stillede op til en paneldebat foran ca. 500 elever. Fællestimeudvalget havde på forhånd forsøgt at finde en række yngre kandiater, de fleste i 20′erne, som derved kunne være med til at fange interessen hos de endnu yngre gymnasieelever.

Panelet bestod af politkere fra følgende partier mv.: S: Malou Lunderød, V: Kasper Elbjørn, SF: Emilie Turunen, DF: Dennis Flydtkjær, RV: Lotte Rod og fra Folkebev. mod EU: Johanne Kristiansen.

Efter et kort introduktion fra hver af de seks politikere blev der debatteret løs omkring en række forskellige emner såsom klima- og miljø, skattefiduser, euro i stedet for kroner, kvindehandel mm. Spørgelysten hos eleverne var stor – og kandiaterne måtte redegøre for både stor tog småt omkring EU – og ikke mindst de visoner, der hver især havde redegjort for i introduktionen.

Der er lukket for kommentarer.