Fællestime med overlevende fra KZ-lejren Auschwitz

Årets første fællesmøde den 4. september bød på et besøg fra den 84-årige Arlette Andersen, der er en af de sidste overlevende fra den berygtede koncentrationslejr Auschwitz, der under anden verdenskrig udgjorde en af de største af de nazistiske udryddelseslejre. Arlette Andersen gjorde et enormt stort indtryk på såvel lærere som elever, da hun fortalte om sine oplevelser, og de uhyggelige fakta om Auschwitz. I mange år havde hun sagt nej til at fortælle sin historie, da hun ikke havde lyst til at genopleve den. Men efter at have hørt folk sætte spørgsmålstegn ved kz-lejrenes eksistens, trådte Arlette Andersen frem.Og det blev unægteligt en stor oplevelse for de mange tilhørere.

Der er lukket for kommentarer.