Det blæste en anelse, men regnen udeblev heldigvis, da årets nye idrætsdags-koncept blev skudt af den næstsidste fredag i september. De mere end 600 elever gik målbevidst til opgaven med at prøve tre af de fjorten discipliner, der var stillet til rådighed. Blandt de mere spøjse var fx. parkour, maxibold, cheerleding, mountainbiking etc. Dog gik de mere traditionelt indrettede elever ikke forgæves, da der også var aktiviteter som zumba, fodbold, basketball etc. Efter frokost var klassedysten på tapetet, og vinderen blev her 3.k, hvis samarbejdsevner overstrålede de andre 23 klasser. Kristian Selch Larsen tog billeder undervejs.































