Talentudvikling

På Allerød Gymnasium vil vi gerne hjælpe vores talenter blandt eleverne til at blive endnu dygtigere! Vi tror på, at det kan ske gennem inspiration. Og vi tror på, at vi har mange talentfulde elever inden for mange forskellige fag.

  • Hvert år deltager elever fra AG i Akademiet for Talentfulde Unge. Skolen opfordrer en række elever til at ansøge
  • Som talent-elev opfordres du til at deltage i de internationale faglige konkurrencer inden for fx biologi, matematik, fysik og kemi
  • Som talent-elev opfordres du til at deltage i diverse camps, hvor du møder undervisere fra universiteterne og får indblik i virksomheder. De arrangeres fx af DTU eller organisationen Sciencetalenter (Sorø): musik, fysik, kemi…
  • I 2010/ 11 deltager 5 dygtige elever med fysik på A-niveau i 2 camps i Sorø og på Risø DTU – og forløbet slutter af med en rejse til England for at opleve en fusionsreaktor og for at møde den engelske universitetsverden
  • Og to elever er optaget på musikcamp i Sorø.
  • Hvert år indbyder vi talent-elever til en spændende lørdag med særligt program
  • AG samarbejder med Risø DTU om at give enkelte talentfulde elever inden for fysik fagligt udfordrende oplevelser. 2010/ 11 har vi kunnet invitere 2 elever til uforglemmelige oplevelser i Cern og Hamborg sammen med forskere fra Risø.
  • AG samarbejder med folkeskolerne i Allerød. I 2010/ 11 har vi startet et samarbejde med folkeskolerne i Allerød, hvor talentfulde elever med tysk på A-niveau træner deres talenter ved at undervise folkeskoleelever i tysk
  • AG har en partnerskole i Istanbul. I 2011/ 12 arbejder vi på at kunne tilbyde en elev et 14-dages skoleforløb i Istanbul med privat indkvartering hos en elev. En fantastisk mulighed for at opleve en anden kultur indefra.

Som talent-elev, kan du forvente økonomisk støtte til at deltage i diverse arrangementer. Og du kan forvente, at vi bakker dig op ved at hjælpe med det praktiske. Til gengæld forventer vi af dig, at du hjælper med at inspirere andre ved at fortælle om dine oplevelser.

En Kommentar til Talentudvikling

  1. Pingback: Allerød Gymnasium » AG’s talenter på tur til København