Logo

Japanere møder danske gymnasie-elever

I dag kunne Allerød Gymnasium byde velkommen til 25 kvindelige japanske studerende fra universitetet i Tokyo.
Borgmester Erik Lund samt Rektor Kirsten Schiellerup bød velkommen til Allerød Kommune og velkommen på Allerød Gymnasium. Også 6 elever fra 1.g var hentet ind for at de japanske studerende kunne få kontakt med danske elever.

Gymnasiet kunne byde på den helt store overraskelse, da Louise Trangeled fra 1. c på flydende japansk kunne byde de studerende velkomne og kunne holde et kort foredrag om skolen. De japanske studerende var dybt imponeret og klappede...tænk at møde en japansk-talende dansk pige helt omme på den anden side af jorden. Louise har sidste år været udvekslingsstudent i Japan, og har netop i Julen været tilbage i Tokyo for at besøge sin familie. Så Louise scorede mange point hos de unge studerende.
Efter rundvisning på skolen - fortalte de danske elever om deres hverdag som ung i Allerød og de japanske studerende kunne spørge ind til de unges hverdag. De japanske studerende ville vide om de danske elever virkelig måtte drikke øl, hvad de gerne ville uddanne sig til efter gymnasiet, om de holdt fester, hvordan undervisningen var, hvormange lektier der blev lavet og meget mere. Derefter holdt Flemming Villadsen fra Allerød Byråd et foredrag om den danske velfærdsstatsmodel.


 


 



Engelsk version