Fag – Bioteknologi

Bioteknologi er et nyt fag i gymnasiet, som henvender sig til dig, der ønsker at kombinere din kærlighed til de biologiske spørgsmål med en adgangsbillet til uddannelserne til eksempel sygeplejerske, læge, farmaceut, biokemiker og biolog. Bioteknologi A er nemlig adgangs¬givende til de studier, som ellers kræver kemi B.

Bioteknologi er teknologi baseret på biologisk viden. Du vil lære om levende organismer, biologiske og kemiske processer, og om hvordan denne viden kan anvendes til sygdomsbehandling, miljøbeskyttelse og industriel produktion.

Du får bl.a. indsigt i den menneskelige arvemasse, kloning og genteknologi. Gennem forskellige eksperimenter, arbejdsmetoder og teori vil du få en grundig forståelse for de mange muligheder, som bioteknologien rummer.

Du vil fx kunne lave eksperimenter med et gen, der koder for et protein, der lyser grønt! Genet stammer fra en vandmand, og du skal sætte det ind i arvemassen på en bakterie. Det er også muligt at indsplejse genet i væv hos pattedyr, og denne teknik har allerede hjulpet forskningen meget. Du får dog ikke lov at gensplejse kaniner – men derimod kommer du til at diskutere, om det er etisk forsvarligt at bruge teknikken på eksempelvis kaniner!

Er bioteknologi et obligatorisk fag?
Nej, det er bioteknologi ikke

Er bioteknologi et studieretningsfag?
Ja, bioteknologi indgår som studieretningsfag på A-niveau

Er bioteknologi et valgfag?
Nej, bioteknologi er ikke et valgfag

Hvad laver man i bioteknologi?

A-niveau

  • Genetik og arvelighedslære, DNA-analyse på mennesker
  • Genteknologi: gensplejsning, kloning og stamcelleforskning
  • Sexologi og forplantningsteknologier
  • Immunsystemet, sygdomme og vaccination
  • Menneskekroppens organer
  • Levende organismers opbygning, funktion og vækst
  • Kemiske reaktionstyper og mængdeberegninger
  • Enzymer og deres anvendelse
  • Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
  • Fotosyntese og respiration
  • Økologi
  • Bioinformatik, dvs. computeranalyse af biologiske data

Links
Læreplan fra undervisningsministeriet
Vejledning fra undervisningsministeriet (foreligger endnu ikke)

Øvrige Links til bioteknologi
Ministeriets pressemeddelelse om bioteknologi
Biologi på EMU (Bioteknologi har endnu ikke sin egen side på EMU)
Kemi på EMU

Hvem underviser i bioteknologi på AG?
Undervisningen varetages af både en biologilærer og en kemilærer:

Biologilærere:

  • Birgitte Stokbro
  • Lone Thorbjørn Andersen
  • Max Torbensen
  • Vagn Rasmussen
  • Astrid Jonsson

Kemilærere:

  • Carsten Holmboe
  • Gunnar Myrup Jensen
  • Henriette Andersen
  • Lars Peter Busch
  • Carsten Prag

Der er lukket for kommentarer.