Fag – Musik

Musik spiller en rolle for alle. Vi er omgivet af musik, vi bruger musik, vi lytter til musik, vi tager stilling til musik. Musik skaber fællesskab både for dem som lytter, og for dem som spiller eller synger. At lave musik fremmer evnen til at kunne samarbejde med andre.

Musik i gymnasiet kombinerer teori og praksis: musikkundskab og musikudøvelse.
Musikkundskab handler om at skærpe opmærksomheden over for musik, at udvikle lysten til at lytte til , vurdere og tale om musik. Det gør vi ved at beskæftige os med mange forskellige slags musik: Klassisk musik, populærmusik, folkemusik, ny musik.
Musikudøvelse handler om at synge og spille musik. Vi synger sange både enstemmigt og flerstemmigt. Vi laver sammenspil med instrumenter (bas, trommer, guitar og klaver), og alle vil få mulighed for at spille disse instrumenter. Andre instrumenter indgår selvfølgelig også i sammenspillet. Det er ikke en forudsætning, at du kan læse noder, eller at du kan spille et instrument i forvejen.

Desuden er der frivillig musik uden for skoletiden: Kor, band og musical – både elevstyret og lærerstyret.

Er musik et obligatorisk fag?
Nej, men et kunstnerisk fag på C-niveau er obligatorisk i 1.g. Det kunstneriske fag kan være musik, drama eller billedkunst.

Er musik et studieretningsfag?
Musik indgår som studieretningsfag på A-niveau i studieretning 9 og 10.

Er musik et valgfag?
Du kan vælge musik som valgfag på C- eller B-niveau i 2.g eller 3.g, hvis der er plads i din studieretning.

Hvad laver man i musik

C-niveau

  • Vi arbejder med både musikkundskab og musikudøvelse.
  • Du vil bl.a. lære om musikhistorie, om musikalsk analyse, om musik i andre dele af verden, og du vil blive introduceret til musikteori på begynderniveau dvs. noder, skalaer og akkorder.
  • I musikudøvelse synger vi og laver sammenspil med bas, trommer, guitar og klaver.

B-niveau

  • Der arbejdes stadig både med musikkundskab og musikudøvelse, der er bare mere af det. Teorien udvides, og sammenspillet bliver mere omfattende. Musikproduktion, f.eks. indspilning i et lydstudie, kan være en del af undervisningen.
  • Man har enkelte skriftlige afleveringer i f.eks. musikalsk analyse.

A-niveau

  • Man arbejder på et højere niveau med musikkundskab og musikudøvelse. Der indgår desuden en skriftlig del som er musikarrangement i en bestemt stil f.eks. rock eller jazz. Du får et indgående kendskab til musikteori og lærer at bruge det i den praktiske musikudøvelse.

Links
Lærerplaner og vejledninger:

http://us.uvm.dk/gymnasie/fagene/musik/ny_stx.htm?menuid=15

Øvrige Links til musik

http://www.emu.dk/gym/fag/mu/faget/faget.jsp

http://www.gratisnodepapir.dk/ http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/Rockmusik_i_tid_77838971/Menusider/index.htm

Hvem underviser i musik på AG?

  • Anne Mette Elk
  • Marie Louise Hansen
  • Marianne Kampmann
  • Pernille Mollerup Blach
  • Thomas Meesenburg

Der er lukket for kommentarer.