Lektiecafe

På AG har vi lektie-værksted, hvor man kan sidde alene eller i grupper og lave sine lektier og opgaver – samtidig med, at man kan få lærer-hjælp.

Det er hver mandag fra kl. 15.15-16.05, hvor man kan få hjælp i matematik, fysik, kemi, biologi, dansk, samfundsfag samt sprogfagene. Vi informerer på Lectio om, hvilke lærere, der er repræsenteret. Dækkes dit behov ikke med vores nuværende udbud, må du meget gerne henvende dig til din lærer eller til Bo Vølund på kontoret for yderligere fag eller hjælp i lektiecafeen..

Lektiecafeen foregår altid på balkonen – og der vil være lidt frugt og kaffe/te at støtte sig på.

Allerød Ungdomsskole arrangerer også lektiehjælp for gymnasie-elever.

På holdet vil der være mulighed for at få hjælp til de fleste fag såsom matematik, fysik, dansk, engelsk, fransk, tysk, historie, samfundsfag. Det foregår hver onsdag kl. 15.15-17.15 på Gymnasiet.

Der er lukket for kommentarer.