Logo

11.Engelsk A - Spansk begynder A -

    Fransk fortsætter B eller Tysk fortsætter B

         Sproglig studieretning

11. Engelsk A, Spansk begynder A, Tysk fortsætter B eller                              Engelsk A, Spansk begynder A, Fransk fortsætter B
Fag
A Dansk  
A Historie  
C Oldtidskundskab  
C Religion  
C Matematik  
C Fysik  
C Naturgeografi  
C Idræt  
C Biologi  
C Samfundsfag  
C Billedkunst/Drama/Musik  
   Almen sprogforståelse AP  
   Almen studieforberedelse AT  
   Naturvidenskabeligt grundforløb NV  
A Engelsk  
A Spansk begynder  
B Tysk fortsætter / B Fransk fortsætter  
   Naturvidenskabeligt fag C til B                                    
   Valgfag C til B  

  obligatorisk fag
  studieretningsfag
  valgfag

 

 

For at forstå andre er det vigtigt at kunne sætte sig ind i forskellige måder at tænke og være på. Hvis du interesserer dig for sprog, vil blive bedre til at kommunikere på fremmedsprog og i det hele taget interesserer dig for verden omkring dig, er denne studieretning et godt valg.

Denne studieretning omfatter hovedsproget Engelsk på A-niveau samt verdenssprogene spansk på A-niveau og tysk eller fransk på fortsætter B-niveau og henvender sig til dig, der ønsker at opnå en bred sprogbeherskelse og mulighed for at lære tre hovedsprog på højt niveau. Studieretningen giver dig indsigt i sammenhængen mellem sprog, kultur og samfundsforhold i et historisk og internationalt perspektiv.

I undervisningen lægges der vægt på at udvikle dine kommunikative kompetencer i alle tre sprog, dit kendskab til kultur og litteratur på tværs af kontinenterne samt din evne til at analysere og perspektivere forskellige former for tekster, billeder og medier. Du vil få mulighed for kontakt og udveksling med elever fra studieretningens sprogområder. Du kvalificerer dig således i særlig grad til sprogstudierne på de videregående uddannelser.

I spansk lærer du et nyt sprog fra bunden, sprogets strukturer, ordforråd, samtale og tekstlæsning. Samtidig får du indblik i, hvordan folk lever og tænker i spansksprogede lande. Skriftsproget trænes og udvikles undervejs.

I engelsk og i dit fortsættersprog (tysk eller fransk) er det sproglige udgangspunkt på et væsentligt højere niveau, og også her vil du arbejde med at udbygge dine sprogfærdigheder. Din evne til at forstå og fortolke tekster vil blive styrket betragteligt, idet du kommer til at arbejde med en række temaer, som afspejler historiske, sociale og kulturelle forhold i både den engelsktalende verden samt i de tysk- eller fransktalende områder og lande. Faget engelsk rummer mange ting: litterære tekster - både romaner, noveller, digte og musiktekster - og f.eks. avistekster til mundtlig debat. Også skriftsprog er  i fokus.

Denne studieretning giver dig redskaberne til at kommunikere i internationale sammenhænge.



Engelsk version