To af AG’s elever deltog i udstillingen Billeder fra Fremtiden, der fandt sted torsdag den 5. marts på Nationalmuseet. Ag’s deltagere havde skabt nedenstående to værker.
Udstillingen ”Billeder fra fremtiden” er skabt af elever fra 15 af landets skoler og repræsenterer elevernes bud på, hvordan klimaforandringer vil påvirke den måde, vi kommer til at leve på i fremtiden.
Alle 15 skoler er medlemmer af UNESCOs Associated Schools Project (ASP), der er et internationalt netværk af skoler, der blandt andet har til formål at få børn og unge til at tage aktivt del i arbejdet med miljøspørgsmål.




